Specialkort

Vi har både kort med postnumre og oplevelser

Specialkort

Vi kan hjælpe jer med specialkort med både postnumre og oplevelser. Og kortene er naturligvis altid 100% opdaterede.

Oplevelseskortet kan bruges til at vise, hvad der er af seværdigheder og oplevelser i jeres område. Det er relevant, hvis I f.eks. udbyder ferieophold og skal vise gæsterne, hvad de kan opleve, når de er på besøg hos jer. Hele oplevelseskortet fylder 720x890 mm, men man køber normalt kun en licens til et udsnit af det område, man skal bruge, i A4 (210x297 mm).

Postnummerkortet er skabt til at inddele Danmark i distrikter. Det kan f.eks. være salgsdistrikter, hvor salgsområderne inddeles efter postnumre. Kortet er 690x890 mm.

Både oplevelseskortet og postnummerkortet leveres som PDF med lag. Dermed kan man selv efterfølgende bearbejde kortet og f.eks. farvelægge de distrikter, man inddeler postnumrene i, så hver sælger får sin egen farve.

Eksempel på postnummerkort


Postnummerkortet

Postnummerkortet er i målestok 1:500.000. Det er en god målestok til at få et overblik, hvor 1 cm på kortet svarer til 5 km på vejen.

Postnummeroplysningerne er indsat på kortene, så de ikke dækker for eller er i vejen for bynavne og andre væsentlige informationer.

Postnummerkortet viser inddelingen af samtlige postnummerdistrikter i hele Danmark. Områderne er tydeligt markeret med kraftig sort skrift og røde grænsemarkeringer på en grå-nedtonet baggrund. Et ekstra indsat kort viser en forstørret udgave af postnummerdistrikterne i Hovedstadsområdet, så det er nemmere at overskue.

Filen, vi leverer til jer, er en PDF, hvor alt er vektorbaseret. I kan derfor selv skalere både op og ned uden kvalitetstab.

Oplevelseskortet

På oplevelseskortet er de mange seværdigheder udvalgt ud fra, at de skal dække så bredt et interessefelt som muligt. Der er noget til både børnefamilien og til det kulturinteresserede ægtepar. Oplevelserne er alle vist med en sød, tegnet illustration. Og som en ekstra information er Margueritruten medtaget på kortet.

Oplevelseskortet sælges i udsnit i A4 (210x297 mm). Så kan man nøjes med at købe lige præcis det område, man har brug for. På billedet her kan du se, hvor stort et område der kommer med i et A4-udsnit. Og du bestemmer selv præcis, hvilket udsnit du vil have.

Betingelser

Kortet må ikke videregives eller -sælges i nogen form som selvstændigt produkt. Kortet skal altid indgå som en del af et andet produkt, f.eks. som illustration i et gratis katalog, på en hjemmeside eller på en vejtavle sammen med andre informationer.
Licensen gælder i ét år fra fakturadato. Efter licensens udløb må allerede producerede produkter gerne distribueres, men der skal tegnes en ny licens, inden nye må produceres.
Licensen giver ret til bruge kortet i ét produkt. Skal kortet bruges i flere produkter, f.eks. både i katalog og på hjemmeside, skal der tegnes en licens for hvert produkt.
Kortet eller den tilhørende kolofon skal indeholde teksten "© Cartography by Legind A/S - www.multimaps.dk"

Klar til at bestille?

Ved du allerede, hvad du skal have, og hvad det koster? Så mangler du blot at kontakte os. Ellers kan du først se på vores prisliste for at få en idé om prislejet.